Der er mange overvejelser, der er gode at gøre sig, når man skal udvælge mødelokaler. Der er nemlig stor forskel på, hvilke behov de forskellige virksomheder har. Nogle virksomheder har brug for mødelokaler, der er store og rummelige, mens andre har brug for mødelokaler, der er mindre og mere intime. Derfor er det en god idé at tænke over, hvilke behov din virksomhed har, inden du vælger mødelokale. Her får du nogle overvejelser, der kan være gode at gøre sig inden man laver sit mødelokale booking.

Hvor mange skal der være plads til?

Det er en af de første overvejelser, du skal gøre dig, når du skal udvælge mødelokaler. For hvor mange skal der være plads til i lokalet? Har I brug for et stort mødelokale, der kan rumme mange mennesker? Eller har I brug for et mindre lokale, der er mere intimt? Hvis I er mange, der skal være til stede til mødet, så er det en god idé at vælge et stort mødelokale. På den måde er der god plads til alle, og I kan nemt føre en god dialog. Hvis I derimod er få, der skal være til stede, så kan et mindre mødelokale være en god idé. På den måde er I tættere på hinanden og det bliver lettere at tale sammen.

Er der behov for teknik?

Når I skal afholde et møde, så er der også nogle overvejelser, der er gode at gøre sig, når det kommer til teknik. Har I brug for at afspille en præsentation eller en video til mødet? Har I brug for at have adgang til internettet? Eller har I brug for andet teknisk udstyr? Hvis I har behov for teknik til mødet, så er det en god idé at vælge et mødelokale, der er udstyret med det, I har brug for. På den måde er I sikre på, at I kan føre mødet, som I ønsker det, og I behøver ikke at bekymre jer om teknikken.

Hvor mange mødelokaler skal I have?

Når I skal afholde møder, så er det også en god idé at overveje, hvor mange mødelokaler I egentlig har brug for. Har I kun brug for et lokale til at afholde møder i? Eller har I også brug for et lokale til at forberede møderne i? Eller har I brug for flere mødelokaler, så I kan have flere møder samtidig? Hvis I har brug for flere mødelokaler, så er det en god idé at vælge et mødelokale, der har flere lokaler. På den måde kan I have flere møder samtidig, og I behøver ikke at bekymre jer om at finde et andet lokale til at afholde møderne i.

Jeg tror ikke der er en eneste dansker fra den sidste generation, der ikke på et eller andet tidspunkt i deres arbejdsliv, har brokket sig over ligegyldige møder de skal deltage i på deres arbejdsplads. Det er en gammel problemstilling, der har eksisteret ligeså længe som møder har. Vi kender det alle: man indkaldes til at møde, der sidder tyve eller tredive mennesker rundt om et bord, og så får man nogle ting at vide, som er fuldstændigt ligegyldige for én selv. Eller også går mødet bare ingen steder hen, og alting klares alligevel over telefon eller email bagefter. Det er ikke for sjov, at de fleste mennesker tænker på møder som spild af tid.

Men det vi har set i Danmark de seneste par år, er en komplet omdannelse af, hvad møder er og hvordan de bruges. Det lader til at erhvervslivet endelig har taget kritikken til sig, og har valgt at gøre noget ved det. Det har ført til mange ændringer, som man kan se i stort set alle danske virksomheder, der har fokuseret på optimering af møder.

Først og fremmest er møder i dag mere ad-hoc og foregår typisk med færre mennesker. Det er ikke længere chefen der indkalder alle til et møde, bare for at være helt sikker på, at man ikke misser noget vigtigt input fra nogen. I dag er det i stedet afdelinger, eller endda mindre hold i afdelingerne, der selv foretager møderne, og ved nøjagtigt hvem det giver mening at inkludere. Det gør møderne produktive, og de går typisk også langt hurtigere end de traditionelle møder. Den moderne teknologi er hvad der har gjort denne type møder mulige: med et Pronestor Display på døren, kan alle lynhurtigt booke et mødelokale, og invitation til de relevante personer kan sendes ud via email. Vi er kommet af med den flaskehals i forbindelse med møde booking der gjorde, at kun dem højest i virksomheden kunne arrangere dem.

Dernæst kører mange virksomheder med forskellige former for strukturer til møderne. Eksempelvis er det blevet meget almindeligt, selv udenfor software virksomheder, at lave de såkaldte SCRUM-møder. Det er møder hvor man hurtigt giver en status på sin del af projektet. Det unikke ved denne type møder er, at de foretages på stående fod: det er en naturlig måde at begrænse længden af et møde på, da ingen har lyst til at stå op hele dagen. Det er også meget almindeligt at sætte en maksimal mødetid på eksempelvis 5 minutter: det sikrer, at mødet ikke løber af sporet, og holdes 100% relevant.

Det bliver spændende at se, om kulturen omkring møder i Danmark kan blive endnu mere optimeret og effektiv end den er nu. Allerede med den eksisterende udvikling spår vi dog, at det at broke sig over uproduktive møder hurtigt vil være en sjældenhed.

Du skal læse artiklen her, hvis du gerne vil have inspiration til at styrke medarbejderoplevelsen i din organisation.

Det engelske begreb Employee Experience har over de seneste år været debatteret, og har vundet fodfæste – også i Danmark. Virksomheder er på talentjagt, og samtidig vil de gerne holde på de gode medarbejdere, derfor har der været behov for nogle tiltag, som kan tiltrække og fastholde medarbejdere. Især efter millennials generationen har indtaget arbejdsmarkedet. Millennials har ry for, altid at være på udkig efter den næste mulighed – og de rykker hurtigt videre, hvis de ikke er tilfredse i deres nuværende situation. Derfor er det i dag nødvendigt for virksomhederne at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderen får en positiv oplevelse. Det drejer sig dog ikke om at omforme arbejdspladsen til en forlystelsespark, men at gøre arbejdspladsen til et godt sted at være for alle. Hos Google er de front-runners inden for employee experience, her tilbydes medarbejderne en lang række fordele lige fra at tage hunden med på arbejde og kabiner til middagslur – til en god pensionsordning og en kantine, som serverer alt! Amazon har kigge ind på arbejdstiden, og har lavet en forsøgsperiode, hvor medarbejdere arbejder på deltid med fuldtidsløn. Andre virksomheder har indført massage og/eller motion i arbejdstiden, børnepasning på arbejdspladsen, aftensmad, fredagsbarer, sommerfester, vaskeri-service, mekanikeraftaler m.m.

Hvad kan du gøre?

Her er fire tips til, hvordan du kan styrke medarbejderoplevelsen.

1. Lyt til medarbejderne

Hvad har dine medarbejdere brug for? Det ved de bedst selv. Spørg dem – eller endnu bedre – giv dem mulighed for anonymt at komme med forslag om alt fra nye computere til medarbejderudflugter. Employee experience består nemlig af alle aspekter i virksomheden, dvs. også om de sidder godt på deres kontorstole, om det sociale fungerer osv.

Måske har dine medarbejdere brug for en hjemmearbejdsdag, hvis det er muligt? Så tip nummer et, er altså at lytte til, hvad de selv siger.

2. Fordele og rabatter

Giv dine medarbejder følelsen af, at de får noget. Du kan fx lave aftaler med kaffebarer, vaskerier, fitnesscentre, cykelhandlere, restauranter, dagligvarebutikker eller lign., som kan give dine medarbejdere rabat eller andre fordele. Måske kan du endda få eller købe billetter til teater, biograf, koncertsteder og Tivoli eller arrangere en massageordning i arbejdstiden. Tænk ud af boksen, hvad har dine medarbejdere brug for, og hvad kan de lide?

3. Udvikling

Vi kommer ikke udenom det! Vi mennesker hungrer efter at udvikle os, om vi vil være ved det eller ej. Men drop kedelige og gammeldags kurser, som hverken du eller medarbejderen får noget ud af. Invester i et Learning Management System, så dine medarbejdere kan lære på computeren og mobilen 24-7. Med et moderne LMS system kan du lave inspirerende læringsforløb eller tilkøbe engagerende læringsspil, så medarbejderne får gode og udbytterige læringsoplevelser.

4. Bedre ledelse

Du har sikkert selv haft en dårlig leder på et tidspunkt i dit arbejdsliv, og ved, at det dræber motivationen, arbejdsglæden og i sidste ende produktiviteten. Kig på dine ledere – er de dygtige? Ikke kun om du kan lide dem, men kan deres medarbejdere lide dem? Er de retfærdige? Har de hård kontrol over de ansatte? Er de empatiske?

Lav fx en anonym undersøgelse, så du hører det direkte fra medarbejderne.

Gå forrest og fortæl ledelsen, hvad du opfatter som god ledelse. Lav ledelsestræning fx på dit nye LMS system, eller tildel lederne litteratur om god ledelse.

De fire tips er blot en vejviser, som måske kan hjælpe dig med at sætte retningen for bedre employee experience i din virksomhed. Rigtig god arbejdslyst.

Industrien omkring IT- og ERP-konsultation er i øjeblikket under omdannelse. Denne proces er helt normal, og kommer parallelt med det nye økonomisk opsving og ændringer i det eksisterende forretningsparadigme. Vi vil i denne artikel komme ind på den historiske baggrund for denne ændring. Vi arbejder selv med produkter som CRM, Dynamics Nav, Retail Management System (RMS) og krydsintegrationer mellem dem og ikke-Microsoft-produkter som: Oracle, Unix og Java-platforme og så videre. Lad os se på historien og de nuværende processer:

Det hele startede med klassisk forretningsrådgivning. Det blomstrede tilbage i 1950 og havde to hovedskoler eller retninger. Det var dengang, hvor store virksomheder forsøgte at håndtere dilemmaet med vækst og effektivitet i interne dokumenter og med manuelle arbejdsgange. Hvis du husker tilbage, så var det en tid, hvor computere ikke ekisteterede, og alt blev skrevet ned på papir. Derudover var det nødvendigt at afprøve og implementere forskellige psykologiske metoder til at koordinere hovedkvarterets personale. Salgs-, indkøbs-, økonomi- og regnskabsafdelingerne skulle gerne arbejde i synkronisering med hinanden, og det skulle ske ved hjælp af papirdokumenterne.

I 1960’erne så vi noget af det første, man kan kalde for et ERP system. Dette var tidspunktet hvor vi så de såkaldte mainframe computere. Datidens ERP applikation havde den GL, AP,  og AR modulerne, som er klassiske og kan spores tilbage til det 19. århundrede. I bund og grund handler det om at automatiserer salgsordre og indkøbsordre. At køre det på en computer var noget nyt, og hver enkelt ERP-leverandør ville lave det og sælge det som deres egen opfindelse. Datidens implementering står over for udfordringen i forhold til manglende brugerværdi i moderne tid, hvilket er grunden til vi så et stort antal blomstrende ERP-konsulentfirmaer i slutningen af 1960’erne og 1970’erne.

ERP med rig funktionalitet begyndte at dukke op i 1980 og 1990. Tilbage i 80’erne havde den typiske store og mellemstore virksomhed forholdsvis ensartede forretningsprocesser inden for salg, indkøb, lagerstyring, logisti, fremstilling, regnskab og finansiering, transport og modtagelse. Denne ensartethed står sjovt nok i kontrast med med diversificeringen i slutningen af 1990 og starten af år 2000, da mange nye virksomheder voksede op. Markedsforholdene fra 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne gjorde det muligt at designe systemer med rig funktionalitet. Det er her ERP systemer som SAP, Oracle og PeopleSoft begyndte at dukke op. Disse systemer kostede flere hundrede tusind kroner i softwarelicenser, og implementeringen af systemet krævede et lignende budget.

Den store diversifikation kom omkring år 2000. Hvis du ser på dot-com-bølgen i slutningen af 90’erne, kan du se, at disse virksomheder forsøgte at opfinde deres egne forretningsprocesser for at automatisere deres unikke forretningsmæssige tilbud. Denne trend kan som regel relateres til de nye muligheder for internet marketing & salg. Grundet disse nye hurtigt voksende virksomheder var forretningsprocesser i turbulente forandring og implementering af de daværende systemer med bred funktionalitet var ikke en mulighed.

Livet er fuldt af muligheder, og det kan være svært at vælge hvor man skal bruge sin tid. Nogle valg omkring læring bliver truffet for dig, eksempelvis hvad du lærer igennem den tidlige skolegang. Hvad er værd at lære, og hvad er ubrugeligt i længden? Vi har talt med Jørgen Olesen omkring hans passion for et emne der interesserer ham: ERP Systemer.

Ifølge Jørgen har ERP Systemer været en ikke mindre end genial ting at sætte sig ind i. For at vide om noget er værd at give sig i gang med, kan det godt betale sig at snakke med andre der er gået samme vej. Lyt altid til de eksisterende eksperter før du beslutter dig for, om det er et emne du selv bør specialisere dig i.

Der er ifølge Jørgen rigtigt mange gode grunde til at arbejde med ERP Systemer. Der kunne skrives hele bøger om, hvorfor stort set alle emner er spændende. Vi opsummerer herunder 10 gode grunde til, at ERP Systemer er værd at blive ekspert i.

1. Når du opnår en dyb forståelse for ERP systemer, vil du sidde med en rigtig rar følelse. Det at have brugt sin tid fornuftigt, og ende ud med en bedre forståelse for et emne er noget der virkeligt føles godt. Livet handler om at have det godt, og viden kan faktisk forbedre hvordan vi har det.
2. Vi mennesker er nødt til at hjælpe hinanden og bære i flok. Ved at samarbejde kan vi nå nye højder, som vi aldrig ville kunne opnå hvis vi kun hjalp os selv. Folk lærer forskellige ting, og der er mange derude der ikke kender særligt meget til ERP Systemer. Ved at blive ekspert i ERP systemer kan du hjælpe de mennesker, der ikke selv har en stor forståelse for emnet.
3. Det er altid imponerende at høre nogen tale om et emne de er passionerede for. Ved at lære om ERP Systemer i en sådan grad, at du kan tale passioneret om det, vil du kunne inspirere og imponere folk omkring dig. Jo mere vi ved om et emne, jo mere forstår vi at værdsætte det.
4. At fordybe sig i ERP Systemer, eller et hvilket som helst andet emne for den sags skyld, giver en midlertidig flugt fra omverdenen. Når du som ekspert begynder at arbejde på kanten af din forståelse for ERP systemer, vil du opleve et enormt fokus. At lukke verden og alle dens problemer ude for en stund, og fokusere på en enkelt problemstilling, kan være yderst befriende.
5. Når du er ekspert i ERP Systemer kan du for alvor skabe værdi. Der er mange der ved at man kan benytte sig af dynamics nav, men deres viden er ofte begrænset. Jo mere du ved om et emne, jo flere muligheder ser du og jo bedre kan du hjælpe folk omkring dig. Som ekspert kan du gøre en forskel.

København er af adskillige internationale medier blevet kåret, som den gladeste by i verden. Dette vil ikke undre nogen der har besøgt hovedstaden. Her er mulighederne mange, og du kan opleve alt fra Den Lille Havfrue til Tivoli til Det Kongelige Teater. Byens historie går langt tilbage, hvilket kan ses på de smukke gamle bygninger, der er blevet bevaret rundt omkring i København, så som den legendariske Kong Christian den 4’s Rundetårn, Børsen og Holmens kirke.

Søerne omkredser den gamle indre by og på den anden side finder man brokvarterene: Vesterbro, Nørrebro, Østerbro – og mod sydøst, Christianshavn og Amager. Byen består af utrolig mange spændende og smukke steder, hvor man kan gå på jagt efter et butikslokale til leje i stedet for.

Selvom mange små virksomheder starter fra et hjemmekontor i soveværelset eller stuen, så giver det at have et erhvervslejemål i København helt andre rammer, til at præsentere dine produkter, og i det hele taget bare din forretning. Mulighederne for at skabe kontakter og forbindelser er også rigtig gode i det københavnske miljø, for i København er der flere mennesker end i nogen anden by i Danmark, og derfor er der større mulighed for at møde mennesker, der kan og vil det samme som dig. Mulighederne for at finde forskellige rammer for din forretning er også gode, her kan du leje alt fra et gammelt butikslokale til et helt nyrenoveret lokale, alt efter hvad du ønsker.

Er du så heldig, at have fået fat i et erhvervslejemål i København, så venter dig der spændende oplevelser rundt og hvert et gadehjørne, når du bevæger dig udenfor din virksomhed. Det vil være nemt for dig at cykle rundt i byen og finde det spisested, der serverer lige præcis den frokost, du kan tænke dig. Du kan finde alt fra thai, indisk og kinesisk til vegansk, italiensk eller bare en helt almindelig pølse ved pølsevognen.

Din vej til og fra dit nye erhvervslejemål i København tilbagelægges bedst på cykel. Statistikker viser at københavnerne cykler 1.4 millioner kilometer igennem København, hvert døgn. Dette betyder at København ofte bliver kaldt Cyklisternes hovedstad eller lignende.

Men hvis cykling ikke lige er din stærke side, så kan du nemt gøre brug af den offentlige transport gennem København: Metro, havnebus, bybus eller S-tog.

Så selvom at København ikke er verdens største hovedstad, så er det verdens gladeste hovedstad. Desuden er mulighederne mange, om det så er til at vælge den rigtige ramme til din forretning, til at vælge lige præcis den frokost du vil have, til at vælge transportmiddel til og fra arbejde eller til at tage på sightseeing rundt i byen for, at se alle de gamle bygningsværker og andre kulturelle oplevelser.

Find også et erp system her

Se disse jakkesæt til mænd

SAP er en enormt stor tysk softwarevirksomhed, der har hovedkvarter i Waldorf, og de producerer hovedsageligt ERP-systemer og tilhørende løsninger. Deres portefølje af softwareløsninger er stor, og deres SAP R/3 system er en pakke designet til at integrere alle områder af en virksomhed. Det tilbyder løsninger til økonomi, produktion, logistik, distribution og mange flere, og alle forretningsprocesser udføres i et SAP system og deler information med alle.

SAP er altså et ERP-system, hvor SAP står for Systeme, Anwendungen und Produkte in Der Datenverarbeitung. Rigtig mange virksomheder bruger i dag denne software til deres daglige forretningsaktiviteter. Efter deres store succes med R/3 skabte de flere softwarenicher, som for eksempel Customer Relationship Management (CRM), SRM og flere. Den nyeste version er SAP ECC 6.0, hvor de uden tvivl lever op til SAP-standarderne ved at beholde en tæt integration med deres kerne ECC-software.

Virksomheden blev grundlagt i 1972, og deres første version af SAP blev her lanceret. Den blev kendt som R/1 systemet, hvor R står for real-time databearbejdning. Arkitekturen består af tre lag, Presentation, Application og Database, som alle bliver installeret på et system/server. I 1979 kom den anden version af SAP R/2 med IBM’s database og en dialogorienteret forretningsapplikation. Den skulle håndtere forskellige sprog og valutaer og bestod ligeledes af de tre samme lag – disse blev dog installeret på to forskellige servere (Server 1: Presentation, Server 2: Application og Database). Den tredje version af SAP R/3 er klient/server versionen af softwaren, hvor de tre lag bliver installeret på tre servere/systemer (Server 1: Presentation, Server 2: Application, Server 3: Database).

De tre lag består af Presentation, hvor brugeren arbejder med SAP GUI og som interagerer med database- og applikationslaget. Application interagerer mellem de to andre lag, og Database er den centrale database, der lagrer alle data fr ERP SAP systemerne.

Der er mange fordele ved SAP. Det håndterer blandt andet forretningsopgaver i moduler, der alle arbejder sammen i et system ved at dele information. Der duplikeres ikke data, og forretningsprocesser standardiseres. Desuden gør systemet planlægning, måling og ledelse nemmere, hvilket gør det muligt for virksomheder at fokusere på at udføre værdiskabende arbejde. Det gør det muligt at integrere med e-commerce, og man sparer en masse penge på overheads såsom fillagring. Det kan desuden bruges på flere sprog, opbevarer informationer sikkert og er kendt som ”best business practice”.

Vil du høre mere om SAP, er du velkommen til at kontakte os.

Når man skal i gang med at skrive en god artikel, så er det vigtigt at man ikke bare skriver derud af uden at vide hvorfor man skriver som man gør. I denne artikel ligger i meget fokus på at skrive en god artikel.

Du står måske og skal skrive et blog indlæg til en mode blog eller andet og tænker ”Hvordan skriver man en artikel” og det er så her at vi kommer ind i billedet. Der er 4 vigtige punkter som vi gerne vil ind på og det er: Overskrift, indledning, indhold og afslutning. Har du godt styr på dem, ja, så ender du også med en god artikel.

Du er garanteret allerede super spændt, så lad os komme i gang.

Fangende overskrift

Det absolut vigtigste element i en god artikel er overskriften. Her er det især vigtigt at man laver en så fangende overskrift som muligt, da det er det som folk ser ude på Google som det første og det er det der skal fange læseren og gøre ham eller hende nysgerrig. I dag er det meget moderne at man bruger tal foran sine sætninger, så skal man f.eks. lave en overskrift til en artikel om uren hud, så kunne man skrive ”5 tips til at fjerne uren hud”. Her tænker læseren ”uhh 5 tips, det er jo hurtigt læst” og sådan nogle overskrifter vil næsten altid vinde over almindelige og kedelige overskrifter.

Indledningen viser vej

Nu skal vi så til det. Selve indledningen i artiklen. Det er ekstremt vigtigt at du fanger læseren på de 2 første linjer ellers smutter de igen. Mange vælger at skrive noget sjovt eller noget dramatisk, så læseren er nødt til at læse videre. Du kender det selv fra en bog eller en folder, er det ikke spændende nok i starten, så lukker du det igen eller smider det væk og det samme gælder for artikler.

Billeder spiller også en vigtig rolle i indledningen og ser kan man ligge et billede i toppen af artiklen for derved at fange læseren. Et super godt billede med en super god indledning er opskriften på noget godt.

Indholdet skal gennemarbejdes

Nu hvor vi er rykket til indholdet og du har fat i læseren af din nyhedsartikel, så skal du i gang med at skrive det du har på hjertet. En god artikel ligger på omkring 600-800 ord, så det er en god ide at holde sig inden for disse rammer, så vil Google nemlig blive glad. Det er mange ord, så selvfølgelig skal man ikke skrive dem ud i en lang smøre ellers bliver det for tørt at læse. Det du kan gøre her er at dele artiklen op i flere stykker med små overskrifter til hver. Læseren er en god skimter og derfor vil mange lynhurtig læse disse små overskrifter for at se om artiklen handler om noget de gider at læse. Så sørg for at dele den op.

Afslutningen på artiklen

Du klarede det! Så langt, så godt. Nu skal vi have skrevet det sidste par linjer, som vi kalder for afslutningen. Her kan man f.eks. ligge en god pointe ind eller skrive en afslutning, som giver anledning til at læse noget mere på siden. De fleste ligger nemlig et link ind i slutningen, som linker videre over til en anden. I vores tilfælde kunne vi f.eks. linke over til en anden artikel der hedder ”Hvordan laver man en blog?” og derved få læseren til at blive på siden. Man skal tænke afslutningen som noget der fader ud og som kan have sit eget afsnit i bunden af artiklen.

Tillykke! Du er nu uddannet artikel-mester! Ej, selvfølgelig er du ikke det og det tager sin tid at blive god til det, så det bedste du kan gøre, er at skrive en så tit som muligt og måske se hvad andre skriver. God fornøjelse med det.