Jeg tror ikke der er en eneste dansker fra den sidste generation, der ikke på et eller andet tidspunkt i deres arbejdsliv, har brokket sig over ligegyldige møder de skal deltage i på deres arbejdsplads. Det er en gammel problemstilling, der har eksisteret ligeså længe som møder har. Vi kender det alle: man indkaldes til at møde, der sidder tyve eller tredive mennesker rundt om et bord, og så får man nogle ting at vide, som er fuldstændigt ligegyldige for én selv. Eller også går mødet bare ingen steder hen, og alting klares alligevel over telefon eller email bagefter. Det er ikke for sjov, at de fleste mennesker tænker på møder som spild af tid.
Men det vi har set i Danmark de seneste par år, er en komplet omdannelse af, hvad møder er og hvordan de bruges. Det lader til at erhvervslivet endelig har taget kritikken til sig, og har valgt at gøre noget ved det. Det har ført til mange ændringer, som man kan se i stort set alle danske virksomheder, der har fokuseret på optimering af møder.
Først og fremmest er møder i dag mere ad-hoc og foregår typisk med færre mennesker. Det er ikke længere chefen der indkalder alle til et møde, bare for at være helt sikker på, at man ikke misser noget vigtigt input fra nogen. I dag er det i stedet afdelinger, eller endda mindre hold i afdelingerne, der selv foretager møderne, og ved nøjagtigt hvem det giver mening at inkludere. Det gør møderne produktive, og de går typisk også langt hurtigere end de traditionelle møder. Den moderne teknologi er hvad der har gjort denne type møder mulige: med et Pronestor Display på døren, kan alle lynhurtigt booke et mødelokale, og invitation til de relevante personer kan sendes ud via email. Vi er kommet af med den flaskehals i forbindelse med møde booking der gjorde, at kun dem højest i virksomheden kunne arrangere dem.
Dernæst kører mange virksomheder med forskellige former for strukturer til møderne. Eksempelvis er det blevet meget almindeligt, selv udenfor software virksomheder, at lave de såkaldte SCRUM-møder. Det er møder hvor man hurtigt giver en status på sin del af projektet. Det unikke ved denne type møder er, at de foretages på stående fod: det er en naturlig måde at begrænse længden af et møde på, da ingen har lyst til at stå op hele dagen. Det er også meget almindeligt at sætte en maksimal mødetid på eksempelvis 5 minutter: det sikrer, at mødet ikke løber af sporet, og holdes 100% relevant.
Det bliver spændende at se, om kulturen omkring møder i Danmark kan blive endnu mere optimeret og effektiv end den er nu. Allerede med den eksisterende udvikling spår vi dog, at det at broke sig over uproduktive møder hurtigt vil være en sjældenhed.