Kreative

Inspirationen Ligger Typisk Lige om Hjørnet

Jeg har altid været en kreativ person, der godt kan lidt at udtrykke mig igennem alle medier imellem himmel og jord. Da jeg var et lille barn, var det igennem tegninger, hvor jeg brugte hvert eneste farvekridt jeg havde til rådighed: alle farver havde noget at sige, og jeg følte det ville være forkert, hvis jeg ikke gav dem alle mulighed for at komme til udtryk. Efterhånden som jeg blev ældre, voksede mine ambitioner i forhold til kunsten, men samtidig var det som om, det blev sværere.

Det var underligt for mig. Jo ældre jeg blev, jo længere tid tog det mig, at komme i gang med et kunstværk, og endnu længere at færdiggøre det. I starten lavede jeg undskyldninger overfor mig selv: bildte mig selv ind, at det var fordi min kunst nu var bedre end den var før, og derfor naturligt ville tage længere tid. Men en lille stemme indeni mig vidste, at det ikke var rigtigt, og den skreg højere og højere. De ting der tog længere tid havde intet at gøre med min udvidede viden om kunst, eller de mere komplicerede emner jeg ønskede at kommentere på igennem min kreativitet. Det var de uproduktive ting, der var begyndt at stjæle tid. Jeg ville udskyde gang på gang, at gå i gang med et kunstværk, fordi jeg manglede inspiration. Jeg ville gå i stå midt i det hele af den samme grund: jeg manglede den rette inspiration til at fortsætte, og specielt til at færdiggøre.

Hvorfor var det ikke et problem da jeg var yngre? Det var en hård nød for mig at knække. Jeg kunne ikke se svaret, selvom det egentligt var ret simpelt. Det var først da jeg tog til Efterskolernes dag i mine teenage-år, og mødte andre kreative sjæle, at jeg fik øjnene op for problemet. Som en del af arrangementet på efterskolen var der en kreativ proces, hvor vi på meget begrænset tid, skulle lave et kunstværk. Hjertet sad oppe i halsen på mig, og jeg var ved at panikke: hvordan kan man gøre noget som helst på 1 time? Det tog mig længere tid at finde på hvad jeg ville lave normalt. Men der var ikke noget at gøre: jeg tog penslen i hånden, og gik i gang. Pludseligt forsvandt verden omkring mig: der var kun mig, min pensel, og mine tanker udtrykt på et lærred.

Det var hemmeligheden. Inspiration er ikke noget man venter på skal komme – det er noget man aktivt bevæger sig hen imod. Inspirationen ligger typisk lige rundt om hjørnet, så den bedste måde at få den på, er ved at bevæge sig. Det var det jeg havde gjort som barn: jeg havde ikke ventet på, at inspirationen skulle ramme mig, eller jeg havde den perfekte idé. Jeg gik bare i gang, og så kom alle tankerne og kreativiteten til mig.

Hvad synes du om tjenesten?