For 15 år siden blev jeg ramt af en pludselig og virkelig dyb depression. Efter utallige sessioner med en psykolog, er jeg så småt begyndt at forstå hvorfor. Jeg havde været på et og samme spor hele mit liv: jeg var gået igennem folkeskole, og fået gode karakterer. Havde taget en kortere videregående uddannelse, i samme felt som mine forældre, og havde derefter hurtigt fundet mig et arbejde. Dag efter dag tog jeg på job, og gjorde et godt stykke arbejde. Derefter tog jeg hjem, så hvad der var i fjernsynet, spiste noget aftensmad og så gik jeg i seng. Jeg så aldrig frem til weekenderne, for jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle fylde de dage med. Arbejdet gav mig i det mindste noget at lave.
Men jeg var aldrig passioneret omkring noget. Mine følelser var som en flad linje, og der skete aldrig noget spændende. Jeg troede ikke rigtigt på at jeg var ”deprimeret” for jeg følte mig jo ikke sur eller ked af det. Det var nærmere som om jeg ingen følelser havde overhovedet.
I bund og grund levede jeg ikke mit liv. Jeg var bare på autopilot, og havde altid gjort hvad der var forventet af mig. Mine forældre havde hele tiden tænkt, at jeg skulle gå i deres fodspor, så det gjorde jeg. Min chef har helt klare idéer om hvad mit arbejde består af, og dem opfylder jeg. Men hvor er jeg i det? Hvor er min personlighed og min individualitet? Det var ikke ting jeg kultiverede overhovedet.
Men det viste sig, at en Brugt Peugeot skulle forandre det for altid. Min gamle bil stod af, og jeg var derfor på biljagt. Det var ikke noget jeg var specielt entusiastisk omkring, men det gav mig i det mindste noget at lave i mine weekender. Jeg drog til opgaven meget logisk og kedeligt: sammenlignede tal for hvor langt de kunne køre på literen, hvor let det var at få reservedele til bilen og så videre og så videre. Men pludselig stod jeg ude hos en gut i nabobyen, som havde en brugt Peugot til salg. Så snart han åbnede garagen var det som om der kom farver på verden igen.
Jeg kan ikke rigtigt forklare det, men jeg tror at jeg i det øjeblik første gang så noget, der vækkede min interesse. Den Peugot talte til mig, på en måde, som intet havde talt til mig siden barndommen. Jeg besluttede at købe den lige med det samme: og jeg havde ikke engang sammenlignet tallene! Pludseligt stod jeg op om morgenen med en masse energi, og så frem til at komme ud at køre. Jeg fik mere livsmod og selvtillid: jeg turde sige min mening på arbejdet, og alting begyndte at blive bedre. Den brugte bil var hvad der skulle til for at få mig til at åbne øjnene for hvor fantastisk verden og livet er.